

HB Køge skulle forsøge at få vendt en dårlig resultatmæssig periode i NordicBet Ligaen, da formstærke Hillerød søndag kom på besøg i Køge.
Det endte med at blive en god kamp for Daniel Aggers tropper.
HB Køge vandt nemlig med 2-0 over Christian Lønstrup og co.
Yousef Salech scorede til 1-0 for HB Køge, og han siger til klubbens Facebook-side, at HB Køge brillerede i opgøret.
- Det føles fantastisk at vinde igen på hjemmebane. Det var en super god kamp, og vi spillede rigtig godt og holdt nullet. Det er også lang tid siden, at vi har gjort det, så det var super stærkt.
Angriberen synes ikke, at man kunne se, at HB Køge har været ramt på selvtilliden.
- Jeg synes, at man kunne se alt det hårde arbejde, som vi havde lagt i træningsugen og de seneste par uger.
- Vi fokuserede, trænede og arbejdede, og så skulle resultaterne nok komme. Når vi leverer på den her måde, så skal det komme før eller siden.
Med sejren har HB Køge syv point ned til Fremad Amager, da Amager-klubben tabte til Nykøbing FC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Betinia Liga

























