Yussuf Poulsen har ikke fået den helt ønskede start i Hamburger SV.
Den danske angriber blev ellers vist stor tillid, da han kort efter sin ankomst blev tildelt anførerbindet, men siden har en skade sat en stopper for ham.
Nu begynder det dog at lysne, selvom han ikke helt er på toppen endnu.
Det fortæller Yussuf Poulsen til Viaplay forud for lørdagens Bundesliga-opgør mod Wolfsburg.
- Jeg kommer bedre og bedre med. Sådan er det nogle gange, når man får skader. Så bliver man sat lidt tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ville ønske, at det rent fysisk var gået lidt bedre i starten af denne sæson, men sådan er det. Sæsonen er lang, og jeg skal nok være med til at præge endnu mere, lige så snart kroppen giver mig lov.
Yussuf Poulsen fik senest et lille kvarter på banen, da han blev skiftet ind mod sin tidligere klub RB Leipzig, og den kommende tid kommer også til at byde på indhop fra bænken.
- Jeg er i en god fysisk forfatning. Jeg er ikke klar til at spille 90 minutter endnu, men jeg kommer derhen i løbet af de næste par uger.
Yussuf Poulsen skiftede i sommer til Hamburger SV efter 12 år i Leipzig.
Han har kontrakt med den tyske klub frem til sommeren 2027.

FCK skuffede på Deadline Day
Hattrick | Afsnit 12Vi har optaget et afsnit af Hattrick midt om natten for at runde, at det danske transfervindue er lukket! Vi snakker om de største historier fra Deadline Day.
Læs mere
Hamburger SV
Bundesliga




























