2022-06-02 12:52:01

Yussuf P. afviser: Leipzig er ikke hadet af alle

Yussuf Poulsen mener, at der i Danmark er en forkert antagelse om, at alle i Tyskland ikke kan lide RB Leipzig. Det er nemlig blot den typiske fortælling om Leipzig-klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

RB Leipzig har været flyvende gennem de sidste ti år, hvor de er fløjet op igennem de tyske rækker og er nu et af Tysklands bedste hold.

RB Leipzigs rejse er dog just ikke populær i Tyskland, da Red Bull-koncernen skød en masse penge ind i klubben, som tidligere hed SSV Markranstädt, og derfor er det økonomi, som har sendt Leipzig til tops.

Yussuf Poulsen har været i klubben siden 2012, men han mener dog ikke, at RB Leipzig er hadet af resten af Fodboldtyskland.

- Det er ikke korrekt den antagelse, som der er i Danmark omkring, at RB Leipzig er en upopulær klub og de her ting, det er det ikke. Dortmund kan ikke lide Bayern, Schalke 04 kan ikke lide Dortmund, så der er ikke nogen klubber, som er ellevilde med hinanden.

- Men fordi vi har den baggrund, som vi har, er det en spændende historie at skrive om. Vi mærker det slet ikke, det er ikke en del af vores hverdag. Der er stadig 40.000 på stadion for at se os til en finale, og vi sælger flere billetter end Freiburg.

- Så det er en diskussion, som ikke er værd at tage, da det simpelthen ikke er korrekt, slår Yussuf Poulsen fast.

- Freiburg var for sent ude

Artiklen fortsætter efter annoncen

Debatten om tyskernes forhold til RB Leipzig fik nyt liv i forbindelse med DFB Pokalfinalen.

Her tørnede Freiburg og RB Leipzig sammen i braget på Det Olympiske Stadion, men inden finalen havde Freiburg meldt ud, at de ikke ville associeres med 'Die Roten Bullen' på det officielle merchandise.

Det er dog ikke helt sandt, lyder det fra Yussuf Poulsen, som mener, at det blot er den samme fortælling om RB Leipzig.

- Der skal nok graves noget mere i den historie, fordi det er ikke sandt. Freiburg var for sent ude med at acceptere merchandise, og derfor var de ikke på. Derefter blev det gjort til en historie, som var anderledes end sandheden.

- Det sker tit i RB Leipzigs tilfælde, da det bliver brugt i samme mølle som altid. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvordan har du det med, at andre tyske klubber ikke har lykønsket jer med sejren?

- Pas, det har jeg ikke lagt mærke til, hvis jeg skal være helt ærlig. Det kommer heller ikke bag på mig. Men så vidt jeg ved, var Bayern Münchens Oliver Kahn ude og sige tillykke efter kampen.

- Der var også en masse personer fra de diverse klubber, som stadig var oppe og sige tillykke til os. Man skal vinde nogle store trofæer for at blive anset som en stor fodboldklub. Nu har vi vores første, og så må vi se, om det ikke dulmer det lidt.

Yussuf Poulsen ser glædeligt tilbage på DFB Pokal-triumfen, hvor han endelig fik vundet et trofæ med RB Leipzig.

Det skabte nogle vilde scener, hvor de opførte sig som en flok høns, der blev lukket ud af deres bur, siger Poulsen med et grin.

14 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0