






En ny æra blev sparket i gang med et brag i FC København.
Bo Svensson fik sin debut som cheftræner for de danske mestre, som kørte Silkeborg IF midt over og hentede en imponerende sejr på hele 7-0 i Superligaen.
Mens Svensson er kommet ind, har Jacob Neestrup forladt FCK.
Det er en situation, som Mathias Zanka Jørgensen tidligere har prøvet at stå i med et trænerskifte i FC København, og det var specielt ikke sjovt i denne omgang.
- Det er, hvad det er. Altså, havde jeg været det foruden på en eller anden måde i forhold til, at det er mennesker, jeg kender og holder af? Ja, 100 procent.
- Jeg tror, vi skal være 100 procent ærlige over for os selv og vide, at det er en del af fodbold. Men selvfølgelig gør det ekstra ondt, når det er en af Københavns egne, der på den måde ryger ud.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu er vi så heldige med, at de har fundet en af Københavns egne, som kan komme ind.
- Så i fodboldens verden har vi respekt for det, der er blevet udført og gjort, og så arbejder vi videre med det, vi skal gøre, siger Mathias Zanka Jørgensen til Bold og den øvrige presse.
Der er da også tale om en ægte københavner, som har overtaget tøjlerne i FC København.
Bold har talt med flere, som kender Svensson fra tiden i FC København og tegner et billede af en leder med FCK i blodet.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere

FC København
3F Superliga






































