Premier League -Zenit må vente på voldsdømt angriber
2019-09-21 09:41:19
Foto: Getty Images

Zenit må vente på voldsdømt angriber

Den voldsdømte angriber Aleksandr Kokorin må først skrive kontrakt med Zenit til januar, fastslår det russiske fodboldforbund.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Forleden meddelte Zenit, at de havde hentet Aleksandr Kokorin retur til klubben, efter angriberen var blevet løsladt før tid for en voldsdom.

Det russiske fodboldforbund, RFU, meddeler dog til nyhedsbureauet Tass, at 28-årige Kokorin først kan skrive kontrakt med Zenit i næste transfervindue - altså til vinter.

I Rusland skal transferfrie spillere registreres før 16. september, og det er ikke blevet gjort med Kokorin, da han først blev løsladt den 17. september.

Forbundet vil ikke gøre en undtagelse, og dermed kan Zenit først skrive kontrakt med Kokorin fra den 22. januar 2020.

Det er cheftræner Sergei Semak meget utilfreds med.

- Det er meget svært at håndtere følelserne, og endnu en gang vil jeg gerne bifalde fodboldmyndighedernes beslutning om at nægte registreringen af Aleksandr Kokorin. Nu har de besluttet, at han ikke kan spille fodbold i fem måneder mere, skriver Semak på Instagram.

Kokorin blev i maj fundet skyldig i hooliganisme og idømt 18 måneders fængsel for at have angrebet en embedsmand med en stol på en café i Moskva og tæsket en chauffør.

Den tidligere Krasnodar-spiller Pavel Mamayev blev idømt 17 måneders fængsel for samme overtrædelser, men han er også blevet løsladt før tid.

Aleksandr Kokorin har spillet 48 landskampe for Rusland, mens det i Zenit er blevet til 92 kampe og 34 mål.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce