





Philip Zinckernagels personlige succes i MLS fortsatte søndag aften.
Den danske offensivspiller kom på måltavlen for tredje kamp i træk, da Chicago Fire gæstede New York City i MLS.
Zinckernagel åbnede ballet, da han efter knap 20 minutter sparkede bolden i det lange hjørne med en flad afslutning fra kanten af feltet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed havde Chicago Fire kurs mod femte sejr i træk, men så dummede Brian Gutiérrez sig, da han i en helt ufarlig position svingede armen op i hovedet på en modstander og fik direkte rødt kort.
Det blev dyrt, for efter pausen slog New York City til og vendte kampen på hovedet til en 3-1-sejr.
Philip Zinckernagel blev taget ud ved stillingen 1-0. Danskeren spillede en lille time.

Chicago Fire
Major League Soccer
New York City FC

























