International -Zlatan-agent puster liv i United-rygter
2016-06-20 18:12:01
Foto: Getty Images

Zlatan-agent puster liv i United-rygter

Zlatan Ibrahimovic vil revanchere sig overfor Pep Guardiola, udtaler svenskerens agent Mino Raiola, der dermed sætter ny næring til rygterne om et skifte til Manchester United.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der har længe været spekuleret på, om Zlatan Ibrahimovic efter sommerferien står overfor en genforening med svenskerens tidligere manager Jose Mourinho, der har overtaget tøjlerne i Manchester United.

Nu puster Zlatans agent yderligere liv i rygterne om et skifte til De Røde Djævle.

- Jeg tror, at han vil revanchere sig på Guardiola, siger agenten til Marca ifølge goal.com.

Det er ingen hemmelighed, at Zlatan og den nye Manchester City-manager Pep Guardiola havde et anstrengt forhold i løbet af deres fælles tid i Barcelona.

- Det ser ud til at skæbnen vil, at det møde skal finde sted. En mulighed er at tage til Premier League, men så længe Sverige er en del af EM, vil der ikke blive fundet en løsning, lyder det kryptisk fra Raiola.

Zlatan kan spille sin sidste kamp ved EM tirsdag, hvis ikke det lykkes svenskerne at slå Belgien i den sidste gruppekamp.


Foto: Getty Images

26 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce