Wayne Rooney skiftede i sommer Everton ud med DC United og MLS, og englænderen var med 12 mål og seks assists med til at sikre klubben adgang til playoff, hvor de dog røg ud i første runde.
Rooneys bedrifter har nu sikret ham en plads på årets hold i ligaen, hvor der også er blevet plads til Zlatan Ibrahimovic, selv om svenskerens 22 mål i 25 kampe ikke var nok til at sikre LA Galaxy en plads i playoff.
Med er også Atlantas 25-årige bomber Josef Martinez, som med 31 mål i 35 kampe har været flyvende for Eastern Conference-finalisterne, der om en uge dyster med New York Red Bulls om en plads i finalen.
Bemærkelsesværdig er det i øvrigt, at otte af de 11 spillere på årets hold kommer fra Eastern Conference, og ingen af Western Conference-finalisterne Sporting KC og Portland har repræsentanter på holdet.
Årets hold i MLS 2018:
Zack Steffen, Columbus Crew
Chad Marshall, Seattle Sounders
Aaron Long, New York Red Bulls
Kemar Lawrence, New York Red Bulls
Carlos Vela, Los Angeles FC
Ignacio Piatti, Montreal Impact
Miguel Almiron, Atlanta United
Luciano Acosta, DC United
Wayne Rooney, DC United
Zlatan Ibrahimovic, LA Galaxy
Josef Martinez, Atlanta United



Major League Soccer





























