Zlatan Ibrahimovic nåede gennem sin karriere at score et hav af fremragende mål.
Det ser ud til, at hans søn har taget ved lære.
Maximilian Ibrahimovic er på kontrakt i AC Milan, hvor han søndag diskede op med et mål mod rivalerne fra Inter.
En scoring, som selv Zlatan ville være stolt over.
Efter 29 minutter modtog Maximilian Ibrahimovic bolden lidt tilfældigt i boksen, men intet var tilfældigt efterfølgende.
Svenskeren smadrede bolden op i nettaget med venstreskøjten og bragte AC Milan foran med 2-0.
🔴⚫️ Maximilian Ibrahimovic j’ai rarement un joueur avec une telle qualité de frappe en Primavera 💣🇸🇪 Si il glow-up techniquement, il peut aller loin à mon avis pic.twitter.com/90SGznLwTj
— Actualité - Serie A (@ActualiteSerieA) September 22, 2024
AC Milan endte med at slå Inter med 3-1.
Dermed kunne den unge svensker ikke have ønsket sig en bedre fødselsdag, da han denne søndag er fyldt 18 år.
Ifølge transfermarkt er Maximilian Ibrahimovic nu oppe på fire mål i fem kampe i Primavera 1.
Han har kontrakt med AC Milan frem til sommeren 2027.

AC Milan Primavera























