2024-06-27 17:00:00

Zorniger hører det igen og igen: Horsens var langt værre

Alexander Zorniger følger stadig Brøndby tæt og er ked af det missede mesterskab, som han selv oplevede i 2018. Samtidig bevarer han optimismen på klubbens vegne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

0 - 2

VB

To gange i løbet af den seneste halvanden måned har Alexander Zorniger været på Brøndby Stadion.

Til derbyet mod FCK den 12. maj samt til Danmarks EM-generalprøve mod Norge.

Skæbnekampen mod AGF, hvor Brøndby smed guldet på målstregen, var altså ikke en af dem.

- Desværre ikke… eller heldigvis ikke, siger Zorniger til Bold.

Den nuværende Greuther Fürth-træner stod i spidsen for Brøndby fra 2016 og små tre år frem, og i 2018 oplevede han selv at sætte et mesterskab over styr.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Zorniger hører det igen og igen: Horsens var langt værre
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det skete i Horsens, hvor Kjartan Finnbogason scorede to sene mål i næstsidste spillerunde, så FCM overtog førstepladsen.

- Alle, jeg har snakket med, siger, at Horsens var langt værre, for med al respekt var holdet i 2018 helt vidunderligt.

- Det var et enestående hold, som konkurrerede mod Midtjylland, der også var gode, men som jeg har sagt mange gange, fortjente vi mesterskabet så meget dengang. Også med tanke på den genskabte forbindelse til fansene og situationen generelt.

- Jeg tror, fansene var langt mere chokerede i 2018. Nu havde Brøndby også chancen, og når man misser den på sidste spilledag, vil det gøre ondt, men ud fra hvad jeg har hørt fra forskellige folk, var 2018 på et helt andet niveau, siger Zorniger.

Han vil ikke som sådan give nogen råd i forhold til at rejse sig og komme tilbage på sporet efter sådan en gigantisk skuffelse.

- Jeg slog tilbage fire år senere, da jeg vandt mesterskabet på Cypern. Alle skal håndtere situationen – trænere og klubben. Jeg så CV til FCK-kampen, og han er stadig den rolige fyr i klubben. De vil træffe de rette beslutninger sammen med ejerne, er jeg sikker på.

Selv om det er fem år siden, har Zorniger stadig blikket rettet mod Vestegnen i ny og næ.

- Altid. Nu er min team manager Benedikt Röcker, så vi følger Brøndby sammen.

Generelt har Alexander Zorniger og familien enorm kærlighed til Danmark, og fredag får du en længere optakt til EM-ottendedelsfinalen mellem Danmark og Tyskland.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

0 - 2

VB

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce