





Det blev en kort dag på kontoret, da Adam Sørensen vendte tilbage til Superligaen.
Backen startede inde for OB i opgøret mod FC Midtjylland, men da anden halvleg startede, var han ikke til at finde.
Han var blevet nede i omklædningsrummet, da cheftræner Alexander Zorniger valgte at tage ham ud i pausen.
Hvad skyldes det?
– Jeg synes, vi havde problemer i nogle situationer på venstresiden, så vi foretog en udskiftning, siger Alexander Zorniger og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

– For mig gør det ingen forskel, hvis jeg tager spillere ud efter 30 minutter. Det er mere en medieting, spillerting og agentting. Det er det samme, som det var efter 60, 70 eller 85 minutter.
– For mig er det vigtigere, at vi... Jeg ville tage alle ud, selv min mor, hvis hun kunne spille fodbold, hvis det kan sikre, at vi får point og sejre, siger Alexander Zorniger efter kampen.
Alexander Zorniger og resten af OB-mandskabet kunne netop rejse hjem med et enkelt point fra kampen mod FC Midtjylland.
Kampen udviklede sig til en hæsblæsende dyst, som endte 3-3.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga





































