2025-06-09 11:31:24

AaB jagter Per Frandsen

Per Frandsen er en af kandidaterne til det ledige trænersæde i AaB, efter at klubben fyrede Kristoffer Wichmann efter blot fem kampe i spidsen for nordjyderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB er på trænerjagt – igen.

Der er udsigt til, at nordjyderne får den tredje cheftræner på blot to måneder.

Menno van Dam blev fyret i april, Kristoffer Wichmann blev ansat senere i april og fyret én måned senere. Nu skal klubben finde den nye cheftræner, der kan være med til at bringe nordjyderne tilbage til Superligaen hurtigst muligt.

Det er en klub i kaos, som der venter en ny træner. En klub, hvor ejerskabet fra SSE22 har været under stærkt pres fra nordjyske fans og i sidste uge ende med, at Jan Peters trak sig fra formandsklubben i AaB.

Nu har klubben iværksat en intens jagt på en ny cheftræner. Og det skal gå stærkt, for forberedelserne til det nye liv på anden klasse begynder lige om lidt.

Som Bold forstår det, står den tidligere Hvidovre-træner Per Frandsen højt på ønskelisten hos AaB.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -AaB jagter Per Frandsen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den 55-årige cheftræner passer perfekt på den profil, som AaB er på jagt efter.

Per Frandsen havde stor succes med en aggressiv og boldbesiddende spillestil gennem sine otte år i Hvidovre. Og så er Per Frandsen tilmed uden kontrakt, efter at aftalen med Hvidovre nu er udløbet.

Per Frandsen har de seneste otte år bevist, at han er en stærk trænerkapacitet med et klart koncept. Han førte således Hvidovre fra 2. division helt op i Superligaen, hvor klubben dog kun formåede at være én enkelt sæson. Han efterlod Hvidovre i top-6 i 1. division efter nedrykningen.

Per Frandsen havde fået et tilbud om at forlænge aftalen med Hvidovre, men parterne kunne ikke komme overens om en ny aftale. Og derfor stoppede samarbejdet.

Martin Retov er den nye mand, der står i spidsen for Hvidovre. Han har fået en treårig aftale i Hvidovre.

Venter på den rigtige
Bold har rakt ud til AaB-direktør Michael Tuxen Boll, der fortæller, at arbejdet med at finde en ny cheftræner skrider stille og roligt frem.

- Der er rigtig mange spændende trænere, som er ledige på markedet lige nu. Men du får mig ikke til at kommentere konkrete navne i forhold til det ledige trænerjob i AaB, siger Michael Tuxen Boll, der slår fast:

- Vi melder et trænernavn ud, når vi har den rigtige på plads, fastslår han.

AaB starter træningen 20. juni frem mod sæsonen i landets næstbedste fodboldrække.

Det er ikke afgørende at have en ny træner på plads til den dag. For opstarten handler meget om den fysiske del. Og her har AaB allerede en trænerstab på den front.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Per Frandsen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce