Mathijs Tielemans er muligvis et navn, som man skal til at lære i dansk fodbold, da han nærmer sig et skifte.
Den 24-årige midtbanespiller er ifølge Voetbal International tæt på at forlade hollandske Excelsior til fordel for AaB.
Her er man nået så langt i processen, at Excelsior og AaB næsten er enige om betingelserne for en transfer, og dermed er vejen mod et skifte til Hornevej banet for Tielemans.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han er et produkt af PSV's ungdomsakademi, men forlod Eindhoven i 2023. Efterfølgende gik turen til Vitesse, inden han endte i Excelsior. Her var han med til at sikre klubben oprykning til den bedste hollandske række.
I Æresdivisionen har hollænderen dog haft sværere ved at få en fremtrædende rolle. Han er gradvist gledet længere ned i hierarkiet i Excelsior, og derfor har både spiller og klub været interesseret i at finde en løsning.
Hvis skiftet går igennem, bliver Danmark dermed Tielemans' første udenlandske destination.

AaB
Excelsior
Betinia Liga

























