Færøerne leverede søndag aften et kæmpe resultat, da den lille nation besejrede Tjekkiet 2-1 på hjemmebane i VM-kvalifikationen.
Midt i sensationen stod Aarhus Fremad-backen Martin Agnarsson, der blev den helt store helt, da han scorede det afgørende mål for Færøerne.
Bold har dagen derpå talt med Aarhus Fremads cheftræner, Morten Dahm Kjærgaard, der fortæller, at Agnarsson har været igennem en rivende udvikling, siden han kom til klubben for halvandet år siden.
- Vi har haft ham i klubben i lidt over et år nu. Da vi hentede ham, var han på det færøske U21-landshold, og nu scorer han mål for A-landsholdet. Man kan mærke glæden og betydningen på ham - både for ham selv og for hele landet.
- Det er super fedt, og vi er glade på hans vegne. Nu er det jo ikke verdens største land, og det gør nogle gange præstationerne til noget ekstra stort. Vi fulgte med og så kampen på TV2 uden kommentatorlyd. Vi har set ham score sit første landskampsmål i sidste samling - og nu igen.
- Hos os har han også haft en stor udvikling - heldigvis en naturlig god udvikling. Han er en god fyr med en stærk pakke - rigtig hurtigt og rigtig løbestærk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har smadret alle vores tal (topfart på over 37 km/t). Han har potentiale til at nå et højt internationalt niveau, og vi har arbejdet sammen med ham på det taktiske og tekniske.
- Han har udviklet sig til at være en stor profil for os. Det er gået stærkt, både i klub og på landshold, hvor han nu er med til at skrive fodboldhistorie for Færøerne, fortæller cheftræneren.
Morten Dahm Kjærgaard fortæller også, at han har skrevet med Agnarsson efter den færøske sensation.
- Han har fået et par ekstra fridage, og så møder han ind torsdag. Mon ikke de har været ude at hygge sig.
Du er ikke bange for, at han nu bliver så eftertragtet, at I må sælge ham til vinter?
- Nej, det er vi grundlæggende aldrig nervøse for. Det er derfor, vi er her - vi vil gerne dygtiggøre vores spillere og løfte os sammen med dem.
- Vi har lagt en god udviklingsplan sammen, som begge parter er glade for. Hvis der kommer en klub, der kan sætte yderligere skub i hans udvikling, skal vi ikke bremse det. Men vi forærer ham selvfølgelig ikke væk.
Trods det flotte resultatet ser det ud til, at Færøerne ikke kvalificerer sig til sommerens VM-slutrunde.
Nationen ligger på tredjepladsen med 12 point og møder i sidste kamp Kroatien.
Foran dem ligger Tjekkiet med 13 point. De møder i sidste kamp Gibraltar, som har nul point.
🇫🇴🇫🇴🇫🇴🇫🇴 📸: Hans Erik Danielsen & Jóhanna Thomsen pic.twitter.com/Gx7G40Uuhj
— Færøsk fodbold (@FaeroskFodbold) October 12, 2025

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere

Aarhus Fremad
Betinia Liga
Færøerne




































