


Søndag eftermiddag dannede DS Arena ramme om sæsonpremieren mellem Hobro IK og Aarhus Fremad.
Her skulle der blot gå 12 minutter, før de aarhusianske gæster tog føringen.
Efter et velspillet angreb landede kuglen for fødderne af Andreas Pisani, der sparkede den fladt ind i netmaskerne til 1-0.
Det slog dog ikke hjemmeholdet ud af kurs.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 24 minutters spil bragte Frederik Dietz således balance i regnskabet, da han steg til vejrs og stangede et hjørnespark i kassen til 1-1.
Netmaskerne var imidlertid ikke færdige med at blafre i første halvleg.
Små ti minutter senere bragte Magnus Kircheiner nemlig gæsterne foran på ny, da han fra kanten af feltet sendte en skarp afslutning afsted, der sneg sig ind ved stolpen.
Herefter blev der ikke scoret yderligere på DS Arena, hvor Aarhus Fremad dermed vandt 2-1 og fik en perfekt start på den nye sæson i Betinia Ligaen.

Hobro
Aarhus Fremad
Betinia Liga




































