Betinia Liga-klubben AB sælger forsvarsspiller Noah Ibsen.
Klubben oplyser, at man har indgået en aftale med den norske klub Kristiansund omkring et salg af forsvareren.
I aftalen indgår der 'fremtidige klausuler', meddeler AB uden at blive mere konkrete.
- Vi har haft mange samtaler med Noah gennem det seneste år om spilletid og muligheden for en ny situation, hvor han kunne få flere muligheder, siger sportsdirektør Jen Chang.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en spændende ny udfordring for ham, og vi takker ham for hans indsats i sidste sæson og ønsker ham alt det bedste med det nye kapitel.
20-årige Noah Ibsen spillede 20 kampe for AB i den forgangne sæson.
I alt står han noteret for 43 førsteholdskampe for akademikerne, hvor han også har været en del af klubbens akademi.

AB
Kristiansund BK
Betinia Liga
























