AC Horsens er i gang med at opruste truppen til det kommende forår i NordicBet Ligaen.
Onsdag har Horsens-klubben præsenteret Julius Madsen på en fireårig aftale. Han kommer til med øjeblikkelig virkning fra Næstved Boldklub.
- Julius Madsen er en ung og talentfuld spiller, der har gjort det rigtig godt i Næstved, og han har et stort potentiale, som vi sammen skal forløse i vores gode miljø.
- Han er dedikeret, hårdtarbejdende og en god pasningsspiller, og vi er ikke i tvivl om, at han bliver en gevinst for os.
- Vi har haft en rigtig god dialog med ham, og han glæder sig til at blive en del af vores projekt, siger AC Horsens’ direktør Kristian Nielsen i en pressemeddelelse.
20-årige Madsen har en fortid hos FC Midtjylland og Sønderjyske på ungdomsniveau, inden at han i 2020 tog turen til Næstved.
I denne sæson er det blevet til 17 NordicBet Liga-kampe med et enkelt mål og to assists til følge for midtbanespilleren.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AC Horsens
Næstved Boldklub
Betinia Liga




































