2026-01-27 09:32:30

Alt skrevet under: B.93 henter Christoffer Henriksen

Ifølge Bolds oplysninger har B.93 vundet kampen om Christoffer Henriksen, som kommer til klubben fra HIK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

B.93 fortsætter oprustningen til foråret i Betinia Ligaen.

Ifølge Bolds oplysninger har Østerbro-klubben nu sikret sig Christoffer Henriksen, som man henter hos HIK.

Den talentfulde venstre back har allerede bestået lægetjekket og skrevet under på en kontrakt med B.93, som Bold forstår det.

Dermed er det B.93, som får fornøjelsen af Henriksen, som i sidste uge var forbi Hillerød Fodbold for at se nærmere på klubben og træne med.

Henriksen er blot 19 år, men han har allerede spillet 34 kampe for HIK, mens han er blevet fast mand under cheftræner Daniel Simacon i denne sæson.

Men som det har været så mange gange tidligere, må HIK nu sende klubbens profiler videre i systemet, og det gavner altså B.93.

På Østerbro har man sagt farvel til flere bærende spillere i form af Osvald Søe og Osman Addo, som er blevet solgt til henholdsvis San Diego FC og Viborg FF.

Mandag kunne B.93 præsentere Lian Jakupi på en kontrakt, og den næste bliver altså Christoffer Henriksen.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce