Christian Lønstrup og Carit Falch er i spil til jobbet som cheftræner i Sønderjyske.
Det erfarer B.T.
Avisen skriver, at Haderslev-klubben har holdt samtaler med de to trænere, der beskrives som værende blandt de sidste to kandidater til det ledige trænersæde i klubben.
Lønstrup, der på nuværende tidspunkt er manager i Hillerød, har tidligere været nævnt som en kandidat, og bold.dk talte i den forbindelse med træneren om Sønderjyske-koblingen. Læs mere om det her.
Artiklen fortsætter efter billedet

Til gengæld er Carit Falch et hidtil unævnt navn på Sønderjyske-blokken. Den 45-årige træner har stået uden job, siden han blev fyret i Vejle tilbage i august 2021.
- Jeg er i spil i flere til klubber i Danmark og Sverige, men kan ikke udtale mig konkret om de enkelte klubber, siger han om Sønderjyske-rygtet til B.T.
Lars Friis og David Nielsen har tidligere været rygtet til Sønderjyske, men begge trænere har angiveligt afvist klubben.