2024-05-03 14:02:00

B.93 flirter med Kadrii men tvivler på Viktor Fischer

Kim Engstrøm lægger ikke skjul på, at Bashkim Kadrii er velkommen i B.93, hvis han vil. Det samme er Viktor Fischer, men det er næppe aktuelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 28. runde

FT

NÆS

1 - 0

B93

Oprykkerne fra B.93 kan fredag aften sikre sig endnu en sæson i NordicBet Ligaen.

Det er en realitet, hvis Østerbro-mandskabet slår bundholdet Næstved, og selv om overlevelsen ikke er endegyldig endnu, er Kim Engstrøm glad for sæsonen som helhed.

- Vi er ikke helt i mål endnu, men det har været en rigtig god sæson, hvor det overordnede mål var overlevelse.

- Som oprykker vil man nærmest automatisk være en af favoritterne til at rykke ned igen, men det har vi håndteret fint.

- Vinder vi i aften, er det ikke sådan, at det bliver den store fest, for det er jo lidt noget andet, når man fejrer oprykning, som vi gjorde for et år siden, men det vil selvfølgelig være en stor lettelse, siger Engstrøm til Bold.

Kadrii ringer bare
Bashkim Kadrii startede karrieren i B.93, og til sommer udløber den snart 33-årige angribers kontrakt i OB.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -B.93 flirter med Kadrii men tvivler på Viktor Fischer
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

På Østerbro er man klar til at byde Kadrii velkommen hjem.

- For klubben er der ingen tvivl om, at det kunne være interessant at få Bashkim hjem til 93, og som træner vil jeg da også sige, at han har noget at give.

- Både sportsligt, men også med den person han er uden for banen, som ville kunne hjælpe mange af vores unge spillere, siger Engstrøm, som personligt kender Kadrii fra sin tid i OB.

Bashkim Kadrii skal dog ikke gøre det for det økonomiske.

- Hvis Bashkim skal til 93, skal det være, fordi han vil slutte af og spille med hjertet og ikke tænke så meget på bankbogen, for vi kan på ingen måde hamle op med OB’s lønninger.

Kadrii bor stadig i København, så på mange måder virker det ganske oplagt, men Kim Engstrøm har ikke selv snakket med ham om det mulige samarbejde.

- Ringer han, fordi han ikke kan finde en klub til sommer, må han da gerne træne med. Døren er åben, understreger Kim Engstrøm.

Viktor Fischer har bestemt sig
Et andet velkendt navn, der har floreret en smule omkring B.93, er Viktor Fischer.

I en alder af 29 år lagde Fischer i sommer støvlerne på hylden, men venskabet til B.93-profilen Nicolaj Thomsen forbinder ham til klubben, og flere har spekuleret i, om Fischer mon kan overtales til at starte op på et lavere niveau end tidligere.

Kim Engstrøm tvivler.

- Jeg tror, Viktor har fundet ud af, at hans krop ikke kan holde til at spille fodbold mere. Han har været på Østerbro Stadion en del gange for at se vores kampe, men jeg tror mere, det har været i forhold til venskabet til Thomsen og den gruppe.

- Jeg tror ikke, at Viktor genoptager fodboldkarrieren. Det er i hvert fald ikke mit indtryk, ud fra hvad jeg har hørt, fortæller Engstrøm.

- Det vil nok skabe endnu mere opmærksomhed, end da Thomsen kom til, men jeg tror ikke, at Viktor er der, men det er klart, at hvis han skulle tage støvlerne på igen, så er vi lydhøre.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 28. runde

FT

NÆS

1 - 0

B93

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce