





Der var lagt op til et NordicBet Ligaen-opgør fredag aften på Østerbro, da B.93 tog imod FC Fredericia.
Her startede hjemmeholdet fint ud, og de kom til flest muligheder i første halvleg, hvor det dog ikke blev til mål for nogen af holdene.
Fem minutter inde i anden halvleg blev B.93 ramt af et stort problem, da Jacob Egeris blev smidt af banen med et rødt kort.
Derefter skulle der gå blot seks minutter, og så kom gæsterne fra Fredericia i gang.
Først var det Sofus Berger, der scorede til 1-0 og straks efter assisterede han til Gustav Marcussen, som kunne fordoble deres føring.
Artiklen fortsætter efter billedet

3-0 målet kom i 79. minut, da Nicklas Røjkjær scorede på direkte frispark.
Mareridtet blev kun værre for københavnerne, da FC Fredericia først fik den i mål til 4-0 og kort efter 5-0 i overtiden.
Her var det Adam Jakobsen og Jakob Jessen, der nedlagde B.93 for alvor.
Det blev det sidste i en kamp, hvor FC Fredericia fik sæsonens tredje sejr, mens B.93, måtte tage deres tredje nederlag i de første fem kampe af denne sæson i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Fredericia
B.93
Betinia Liga





































