Bold kunne tidligere mandag afsløre, at Martin Huldahl skifter FC Fredericia ud med Hobro IK.
Nu bekræfter sidstnævnte på sin hjemmeside, at man køber den 21-årige angriber og udstyrer ham med en aftale frem til udgangen af 2028.
- Martin er en spiller, vi har fulgt siden hans tid som ungdomsspiller i Viborg FF, hvor vi allerede der så, hvor dygtig han er.
- Det er en spiller, vi kender rigtig godt, og som vi ved, hvordan kan bidrage til vores hold. Han er en dygtig afslutter, har god fart og er samtidig fysisk stærk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har bevist, at han er en notorisk målscorer, og jeg er sikker på, at vi kan være med til at forløse det store potentiale, som Martin har, siger sportschef Lars Justesen.
Martin Huldahl nåede 14 optrædener og et enkelt mål i Fredericia-trøjen.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
FC Fredericia
Hobro
Betinia Liga


































