Kolding IF polstrer offensiven.
Lørdag bekræfter Betinia Liga-klubben, at man lejer Samuel Burakovsky i Bodø/Glimt for den resterende del af sæsonen.
Den 22-årige svensker var i foråret lejet ud til Lyn fra den næstbedste norske række, hvor det blev til en enkel fuldtræffer i 14 optrædener.
Burakovsky har været på kontrakt i den norske mesterklub siden sidste sommer og står noteret for en enkel kamp på førsteholdet.
Offensivspilleren er allerede ankommet til Kolding og er i fuld gang med forberedelserne forud for tirsdagens pokalkamp mod Skive, lyder det på klubben Facebook-profil.
Burakovsky har en fortid på Malmö FF’s akademi og nåede en enkel kamp på svenskernes førstehold, inden han i 2023 drog videre til Landskrona.
Han har tidligere optrådt på det svenske U16-landshold.

Kolding IF
Bodø/Glimt
Betinia Liga




































