2022-08-06 16:43:57

Berggreen med tre i tre kampe: Går den rigtige vej

Det går i den rigtige retning, mener Emil Berggreen, efter han for tredje kamp i streg kom på tavlen mod HB Køge. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Emil Berggreen er startet forrygende i NordicBet Ligaen med tre mål i tre kampe på trods af en skade i kravebenet lige op til sæsonstart. 

Den 29-årige angriber har således gjort sit for, at SønderjyskE også har maksimumpoint i sæsonen og planmæssigt fører rækken, og han var da også i godt humør efter kampen, da han snakkede om glæden ved at score. 

- Selvfølgelig, vi lever for at vinde kampe, men jeg er altid glad for at score, og det er selvfølgelig positivt, at vi offensivspillere allesammen er kommet godt fra land, sagde Berggren efter kampen til klubbens hjemmeside. 

Herefter forholdt Berggren sig i det lidt større perspektiv til, hvordan han synes, at det gik fremad for ham efter sin skade i forsæsonen. 

- Det går den rigtige retning, jeg spiller mere hver gang, så det synes jeg er positivt i forhold til, at jeg var skadet med kravebenet lige op til sæsonen startede, så det har været fint at komme tilbage på den måde. 

SønderjyskE skal i næste runde prøve kræfter med Hobro på udebane. 

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0