Flere NordicBet Liga-klubber har øjnene skarpt rettet mod Hillerød.
bold.dk erfarer, at Sønderjyske, FC Helsingør og Næstved alle jagter Hillerøds Youssef Dhaflaoui.
Den unge kantspiller har kontraktudløb i Hillerød til sommer, så der skal ske noget her i januar, hvis der skal lidt penge i kassen for Youssef Dhaflaoui.
bold.dk har været i kontakt med Youssef Dhaflaouis agent, Anders Hansen, der bekræfter, at der er stor interesse for Hillerød-kanten.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er flere klubber, der har vist interesse i Youssef Dhaflaoui, men jeg kan ikke kommentere på enkelte klubber, fortæller Anders Hansen til bold.dk.
Der er lige nu dialog mellem Hillerød og de tre klubber, og der skal findes et fælles ståsted hvad prisen angår, hvis skiftet skal falde på plads her i januar.
Youssef Dhaflaoui kom til Hillerød i sommer, og han har i denne sæson spillet 12 NordicBet Liga-kampe, hvori han har scoret fem mål og lavet en enkelt assist.
Dhaflaoui har en fortid i HIK, Lyngby og B.93, og så spiller hans bror, Souheib, i Næstved.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar