2026-02-19 06:00:00

Buus var enig med EfB: Jeg kan ikke spille for evigt

Jacob Buus fortæller i et interview med Bold om sit skifte fra Esbjerg fB til Odds BK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FRE

4 - 1

ODD

Jacob Buus kunne ikke sige nej.

Den 28-årige altmuligmand ville gerne prøve sig af i udlandet på ny, og Esbjerg fB var villig til at sælge. Derfor var han ikke det mindste i tvivl om, at Odds BK var en god mulighed, da de bød sig til. 

Buus har længe haft et godt øje til norsk fodbold, mens det heller ikke gør det værre, at Per Frandsen er cheftræner Odds BK.

- Den korte historie er, at de kontaktede mig og præsenterede muligheden for at komme op og spille hos Per.

- Det lød som en rigtig fed mulighed - også for igen at prøve mig af uden for Danmarks grænser. Norge har længe været et land, jeg gerne ville prøve kræfter med, siger Jacob Buus i et interview med Bold. 

Buus nåede 'kun' et enkelt år i Esbjerg fB, der indvilligede i at sælge ham til Odds tidligere i februar. 

Det skete efter helt fredelige samtaler med klubben om, hvad der var bedst for begge parter.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Buus var enig med EfB: Jeg kan ikke spille for evigt
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det er en del af fodbolden at sige farvel, men det var specielt. Jeg havde et godt forhold til truppen, og jeg havde ikke regnet med, at jeg kun skulle være der et år.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg røg lidt af holdet i slutningen af efteråret. Jeg kom i klemme mellem to positioner, da der blev lavet et systemskifte. 

- Så da interessen fra Odds kom, blev vi i fælleskab enige om, at det var det rigtige at gøre, siger Buus.

Eliteserien i sigte
Per Frandsen har siden september sidste år stået i spidsen for Odds BK. 

Selv om Buus kun har spillet under Frandsen i 11 dage, er han ikke i tvivl om, at de to danskere er et godt match.

- Per er en træner, som jeg kender fint fra Danmark af. Jeg ved, hvordan han vil spille, og det er lige ned ad min boldgade. Jeg glæder mig meget til at spille under Per.

 - Mit førstehåndsindtryk af ham er virkelig godt. Han siger tingene ligeud, og du ved, hvor du har ham. Han er lidt en old school træner, og det er jeg virkelig fan af, siger Buus.

Odds BK spiller lige nu i Norges næstbedste række, Obos Ligaen. 

236697
Foto: Odds BK

Sidst klubben var i Eliteserien var i 2024, og ifølge Jacob Buus er det altoverskyggende mål at vende tilbage til det fine selskab.

- Det er en stor klub, som har en ambition om at komme tilbage i den bedste række. Deres spillestil passer også godt til mig, så det er et godt match.

- Klubben er af en størrelse, der hører til i den øverste række. Det er oprykning, man arbejder for og stiler efter, fortæller Buus.

Spiller ikke for evigt
Mellem 2021 og 2023 tørnede Jacob Buus ud for den belgiske klub Beveren. 

Højrebacken fylder 29 år til marts, og han kunne derfor godt mærke, at det var nu, at udlandet kaldte. 

- Jeg var godt klar over, at hvis jeg skulle have et udlandsophold mere, så var det ved at være oppe over. 

- Jeg er 28 år, og jeg ved godt, at jeg ikke kan blive ved med det her for evigt. Jeg vil spille så meget som muligt, og jeg kunne godt se, at vejen til spilletid var blevet længere i EfB, end den måske er heroppe.

- Så det var en fin timing. Sæsonerne i Norge følger jo kalenderåret, så selv om jeg er skiftet i vintervinduet, er jeg med under opstarten, siger Buus. 

206483
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

De seneste år har mange spillere med dansk pas nydt stor succes i Norge, og det er ikke gået forbi Buus' næse.

- Det er ikke en forudsætning for, at jeg er skiftet herop, men det er bestemt ikke gået ubemærket hen, at en del danskere har stor succes i Norge. 

- Det vigtigste for mig er dog det projekt, som klubben har præsenteret for mig, afslutter Jacob Buus. 

Buus nåede 32 kampe for EfB, mens han tidligere har spillet for AC Horsens, Sønderjyske, FC Fredericia, OB og SK Beveren.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FRE

4 - 1

ODD

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce