2026-07-31 20:51:31

Duelund og Bach banede vejen for Vejles første sæsonsejr

Vejle fik sat tingene på plads med en sikker 2-0-sejr ude over HB Køge. Gæsterne kunne sagtens have vundet med større cifre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Capelli Sport Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 2. runde

FT

HBK

0 - 2

VB

45'
01
Mikkel Duelund
Mål
54'
02
Tobias Bach
Mål

Det var tæt på en sejr for Vejle Boldklub i Betinia Liga-åbneren mod AB, men oprykkeren udlignede få minutter før tid.

Fredag aften var Claus Nørgaards tropper igen i aktion, og her var der ingen slinger i valsen.

De sikrede sig en komfortabel 2-0-sejr over HB Køge, som sagtens kunne have været større.

Det var også uden tvivl udeholdet fra Nørreskoven, som kom bedst ud til kampen. Få minutter inde i kampen fik Wahid Faghir en hovedstødschance, som ikke var langt fra at sende Vejle i front. Også Mikkel Duelund viste offensive takter, da han havde en mulighed inde i feltet, der manglede den sidste skarphed.

Den manglende skarphed var fortællingen om Vejles indledning på kampen, hvilket blev bedst illustreret af tre hovedstødschancer til Faghir på 27 minutter uden skarphed.

Der kom dog et mål, og det var minsandten Faghir, som efter et indlæg lagde bolden på tværs. Her stod Duelund helt fri til at score et af karrierens nemmeste mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Duelund og Bach banede vejen for Vejles første sæsonsejr
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det var første halvlegs absolut sidste aktion, da Vejle Boldklub kom på måltavlen.

Vejle fik blod på tanden, og der gik ikke mere end otte minutter af anden halvleg, før der stod 2-0.

Et glimrende løb fra Abdoulaye Camara, som drev gæk med Køge-forsvaret, sendte et afrettet indlæg ind mod Tobias Bach. Her stod Bach klar til at sparke bolden ind til 2-0.

HB Køge lignede et hold, der havde svært ved at finde løsningerne og hinanden på kunstbanen. Dog fik Erkan Semovski kort efter Vejles mål testet Larsen med et skud, som ikke manglede meget, før det havde heddet en reducering. I stedet røg bolden til hjørnespark.

Holdet fra Nørreskoven blev dog ved med at have et sprudlende offensivt udtryk, og sent i anden halvleg havde Tobias Bach en kæmpe chance med hovedet, som Noah Sommergaard måtte ud i en redning for at afværge.

Der kom ikke flere mål i det opgør, som sikrede Vejle sæsonens første sejr siden nedrykningen fra Superligaen. 

De skal begge spille Oddset Pokalen i næste kamp, før de tager hul på tredje runde i Betinia Liga.

Vejle møder Tarup-Paarup, mens HB Køge møder Brønshøj. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 2. runde

FT

HBK

0 - 2

VB

45'
01
Mikkel Duelund
Mål
54'
02
Tobias Bach
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce