Esbjerg fB forstærker bagkæden.
Betinia Liga-klubben går på rov i 3F Superligaen hos Vejle Boldklub, hvor de har fået fingrene i Anders Sønderskov.
Esbjerg oplyser, at den 19-årige forsvarsspiller kommer til på en aftale frem til 2029 og med fem Superliga-kampe under bæltet.
Anders Sønderskov sætter nogle ord på skiftet til Esbjerg.
- Jeg glæder mig over skiftet til EfB, som er en stor klub med en imponerende fanskare og et fedt stadion. I mine snakke med folk i klubben op til skiftet er jeg blevet overbevist om, at dette projekt er det rette for mig og min karriere, og jeg ser virkelig meget frem til at starte sammen med holdet, og jeg får heldigvis god mulighed for at lære alle at kende ekstragodt på vores træningslejr.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vestjyderne glæder sig over tilføjelsen af Sønderskov.
- I Anders Sønderskov får vi en ung, spændende spiller ind i vores trup, som vi glæder os til at arbejde med i EfB. Han har trods sin unge alder stiftet en del erfaring med Superligaen og været en del af førsteholdstruppen i Vejle i en længere periode, så der er et rigtig godt fundament at bygge videre på, og vi forventer os meget af samarbejdet, siger sportschef Sebastian Brydegaard.
Esbjerg ligger ved vinterpausen nummer fem i 1. division.

Neymar anklaget for overfald
Hattrick | Afsnit 76Neymar har igen skabt overskrifter i Brasilien – denne gang efter et slagsmål til træning midt i jagten på en VM-plads.
Læs mere
Vejle Boldklub
Esbjerg fB
Betinia Liga


































