2022-04-29 20:54:41

Esbjerg under stregen efter Fremad A-nederlag

Fremad Amager kendte deres besøgstid mod et tandløst Esbjerg-hold, og det københavnske mandskab spillede sig ud af nedrykningszonen på bekostning af netop den vestjyske traditionsklub med en livsvigtig 2-0-sejr på eget græs.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 27. runde

FT

FAM

2 - 0

EFB

13'
1 0
Christoffer Palm
Mål
32'
2 0
Gustav Marcussen
Mål

På Sundby Idrætspark var det stik vest mod stik øst, da Esbjerg, som har haft en regulær mareridtssæson i 1. division, gæstede hårdtprøvede Fremad Amager fredag aften i NordicBet Ligaens nedrykningsspil.

Opgøret var en regulær bundgyser, da de to mandskaber gik ind til opgøret á point, og en potentiel sejr kunne give en smule luft til pågældende i et tæt nedrykningsspil.

Patrick Schmidt var tæt på at give gæsterne en god start på duellen, da han kunne have bragt Esbjerg i front i kampens andet minut, men Jacob Larsen var på plads i Fremad Amager-målet.

I stedet var det værterne fra Fremad Amager, som udnyttede den smule luft de fik efter 13 minutters spil, da en forsvarsfejl fra Linus Rosenlocher sendte et indlæg fra Michael Lumb for fødderne af Christoffer Palm, som gjorde det til 1-0.

Dermed rykkede amagerkanerne midlertidigt forbi Esbjerg i tabellen, og det var da også værterne der pressede på for en 2-0 scoring umiddelbart efter målet.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Esbjerg under stregen efter Fremad A-nederlag
Foto: Fremad Amager

Egentlig lykkedes det Elias Sørensen at sætte en udligning i kassen for Esbjerg efter en halv times spil, men hans mål blev korrekt underkendt for offside i en situation, hvor angriberen også slog sig.

I stedet skulle ondt blive værre for de hårdt prøvede gæster, da Gustav Marcussen kunne gøre det til 2-0 efter 33 minutters spil efter fremragende forarbejde fra 1-0-målskytten Christoffer Palm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kunne Fremad Amager gå til pause med en føring og et godt udgangspunkt på 2-0.

Stilstand efter pausen

Esbjergs anden halvleg startede som første, da Patrick Schmidt fik muligheden for at bringe sit mandskab tilbage i opgøret, men østrigerens afslutning havnede i sidenettet.

Alligevel var det stadig Fremad Amager der ville mest, og med en halv times spil igen kunne Lucas Haren have udbygget føringen til 3-0 med lidt held.

Den håbede opblomstring efter pausen fra Esbjerg så imidlertid ud til at udeblive, og vestjyderne fik ikke spillet sig kontinuerligt til nogle nævneværdige chancer.

Efter 84 minutters spil var Patrick Schmidt dog tæt på, da han hamrede en bold på overliggeren, men det blev ved skrækken for Fremad Amager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet kunne hjemmeholdet cruise gennem kampen og øjne en mulig overlevelse i en sæson, hvor det undervejs har set meget svært ud både på og uden for grønsværen.

Sejren betyder, at Fremad Amager og Esbjerg bytter plads i 1. divisions tunge ende, hvor Esbjerg sågar kan blive overhalet af Jammerbugt, skulle de vinde deres kamp mod HB Køge søndag.

Der resterer fem kampe i 1. divisions nedrykningsspil for de to mandskaber.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 27. runde

FT

FAM

2 - 0

EFB

13'
1 0
Christoffer Palm
Mål
32'
2 0
Gustav Marcussen
Mål

49 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce