Den seneste tid har langt fra været en dans på roser for Jannik Pohl, men nu begynder tingene at lysne.
Angriberen har døjet med en diskusprolaps og fik i vinter ophævet sin kontrakt kort inde i et ophold hos tyske Phönix Lübeck.
Efter en lang genoptræning er Pohl nu smertefri og tilbage på banen. I et interview med Bold fortæller han, at der lige nu arbejdes på at finde en ny arbejdsgiver - gerne i Danmark.
Pohl er kontraktfri og kan derfor fortsat hentes på trods af transfervinduets lukning.
- I løbet af den seneste uge er jeg begyndt at intensivere jagten. Lige nu kigger jeg mest efter noget nyt i Danmark, men det er klart, jeg kigger på alle tilbud.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er flere interessante klubber i 1. division, men i fodbold ved man aldrig, så jeg ser på det hele.
Er du kræsen?
- Det ved jeg ikke, det vil jeg lade andre vurdere, lyder det med et smil, inden han fortsætter:
- Jeg føler mig fit. Jeg valgte selv at ophæve min kontrakt i Tyskland, og det vidner jo om, at jeg har haft et brændende ønske om at blive helt skadesfri, så jeg kunne stå skarpest muligt denne sommer.
Den 29-årige angriber lægger ikke skjul på, at han virkelig higer efter være en del af et hold.
- Jeg savner helt vildt at spille fodbold. Jeg har været væk i et stykke tid, men omvendt ved jeg med mig selv, at jeg ret hurtigt vil falde ind, når jeg finder den rette klub, lyder det til Bold.
Jannik Pohl har en fortid i klubberne AaB, AC Horsens, Groningen, Fram Reykjavik og senest Phönix Lübeck.
CV'et tæller blandt andet kampe i Superligaen og den hollandske Æresdivision.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
AaB
AC Horsens
Betinia Liga



































