Grundspillet i NordicBet Ligaen bliver afgjort fredag aften, og der er spænding om to resterende pladser i mesterskabsspillet.
De tre hold, der kæmper om de to pladser, er Esbjerg fB, Kolding IF og Hillerød Fodbold.
På forhånd har vestjyderne de bedste kort på hånden. Esbjerg står noteret for 34 point. Det er tre point mere end både Kolding IF og Hillerød.
Det betyder, at et enkelt point med garanti vil være nok for Esbjerg fB, mens de også kvalificerer sig, hvis bare en af de to andre hold ikke vinder.
Esbjerg har dog også den sværeste kamp på papiret. De møder nemlig AC Horsens, som har fået David Nielsen som træner, på udebane.
Kolding, som er nummer seks i tabellen, har omvendt hjemmebanefordel, hvor modstanderen kommer til at hedde Hobro IK. Men selvom koldingenserne er nummer seks, så er det langt fra sikkert, at en sejr er nok til at kvalificere sig til mesterskabsspillet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu bliver det lidt langhåret.
Hillerød, som møder B.93 på hjemmebane, har nemlig samme pointantal som Kolding. Dog med en målscore, der er én dårligere. Det betyder altså, at de er pisket til at vinde større end Kolding, hvis de ligeledes vinder.
Til gengæld er en sejr på et mål større end Kolding nok. Det er det, fordi Hillerød har scoret langt flere mål end Kolding, som er det tredje kriterium, man kigger på, hvis alt er lige med pointantal og målforskel.
Hillerød har før den afgørende runde scoret 33 mål. Det er 13 mål mere end Kolding, som altså er på 20 sæsonscoringer.
Vinder både Hillerød og Kolding, mens Esbjerg taber, så er det vestjyderne, der trækker sorteper, da de i så fald vil have dårligste målscore.
Spænding er der altså nok af. Det hele bliver afgjort fredag aften. Klokken 19 bliver samtlige kampe i NordicBet Ligaen sparket i gang,
Du kan se stillingen i rækken her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

HB Køge
OB
AC Horsens
Esbjerg fB
FC Fredericia
Vendsyssel FF
FC Roskilde
Hobro
B.93
Hvidovre IF
Kolding IF
Betinia Liga
Hillerød
































