2023-06-02 21:09:18

Fredericia sluttede af med manér mod tandløse Nykøbing FC

FC Fredericia sikrede sig den øverste placering i 1. Divisions nedrykningsspil, da de fredag aften tævede nedrykkerne fra Nykøbing FC med 5-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 32. runde

FT

NFC

1 - 5

FCF

2'
0 1
Nicklas Røjkjær
Mål
28'
0 2
Adam Jakobsen
Mål
30'
0 3
Adam Jakobsen
Mål
39'
0 4
Adam Jakobsen
Mål
76'
1 4
Emilio Simonsen
Mål
85'
1 5
Erik Nissen
Mål

Fredag aften blev nedrykningsspillet i 1. Division rundet af, da nedrykkede Nykøbing FC tog imod FC Fredericia.

Der var ikke andet at spille for end placeringen i tabellen for gæsterne, der med tre point kunne sikre sig topplaceringen i nedrykningsgruppen.

Og de fik også den perfekte start med henblik på netop det mål.

Fredericia kom nemlig allerede foran efter halvandet minut, da bolden blev lagt på tværs af Oliver Olsen til en helt fri Nicklas Røjkjær, der sparkede bolden sikkert i mål.

Fredericia dominerede kampen, og det var ikke på nogen måde overraskelse, at de kom på 2-0 efter 27 minutters spil.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Fredericia sluttede af med manér mod tandløse Nykøbing FC
Foto: MPhoto

Adam Jakobsen blev spillet fri i feltet af Oliver Olsen, og han tøvede ikke med at sparke bolden ind under en fremadstormende Jeppe Rasmussen i målet.

Og to minutter senere blev det også 3-0, da Adam Jakobsen satte højrefoden på et fremragende fladt indlæg fra Oliver Olsen, der dermed fik sig et hattrick af assists.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Adam Jakobsen fuldendte sit eget hattrick syv minutter før pausen, da Jesper Juelsgaard svingede et perfekt indlæg over til bagerste stolpe, hvor Fredericia-angriberen dukkede op og prikkede bolden i nettet for tredje gang.

Nykøbing FC var fuldkommen chanceløse i de første 45 minutter, og måtte gå til pause med en ordentlig ørefigen.

I anden halvleg var det tydeligt at se, at Fredericia havde trukket foden fra speederen.

Det gav Nykøbing FC mere plads, men hjemmeholdet havde fortsat svært ved at skabe chancer.

Der skulle en mindre gave til fra målmand Valdemar Birksø, før nedrykkerne kom på tavlen.

På et hjørnespark i det 75. minut droppede Fredericia-målmanden bolden lige ned i hovedet på Emilio Simonsen, der lettere tilfældigt kunne udligne til 4-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det startede dog ikke noget vildt comeback. Tværtimod kom Fredericia på 5-1 små ti minutter senere, da Jeppe Brinch fandt Erik Nissen, som kunne sende udeholdets femte mål i kassen.

Det blev ingen mindeværdig afslutning for Nykøbing FC i 1. Division.

Mere lykkeligt endte det for Fredericia, der sikrede syvendepladsen og dermed endte øverst i nedrykningsspillet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 32. runde

FT

NFC

1 - 5

FCF

2'
0 1
Nicklas Røjkjær
Mål
28'
0 2
Adam Jakobsen
Mål
30'
0 3
Adam Jakobsen
Mål
39'
0 4
Adam Jakobsen
Mål
76'
1 4
Emilio Simonsen
Mål
85'
1 5
Erik Nissen
Mål

3 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce