2022-05-18 10:04:21

Fremad A. kan sende EfB ned: Det er sørgeligt

En Fremad Amager-sejr over Esbjerg onsdag aften vil definitivt sende vestjyderne ned i 2. division, og det er sørgeligt, fortæller Fremad-cheftræner Peter Løvenkrands.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 30. runde

FT

EFB

2 - 3

FAM

Esbjerg har onsdag aften kniven for struben, når vestjyderne skal ud i en direkte dyst om overlevelse i NordicBet Ligaen.

EfB tager imod konkurrenterne fra Fremad Amager, og hvis gæsterne fra Amager går fra banen med en sejr, er Esbjerg endegyldigt rykket ned i landets tredjebedste række.

Det er derfor gået stærkt for den danske traditionsklub, som for tre år siden kunne fejre bronzemedaljerne i 3F Superligaen. 

Fremad Amager-cheftræner Peter Løvenkrands er da ærgerlig over situationen på Esbjergs vegne, men de vil gøre deres for at sende vestjyderne helt ud i mørket.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Fremad A. kan sende EfB ned: Det er sørgeligt
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Selvfølgelig er det sørgeligt. Jeg håber aldrig, at storklubber som Esbjerg ender i sådan nogle situationer. Men nogle skal rykke ned, og nogle skal blive oppe. Når vi ligger i den situation, vi ligger i nu, skal vi fokusere på os selv, og det handler om at vinde en fodboldkamp, udtaler Peter Løvenkrands ifølge ritzau.

Inden onsdagens duel er der seks point mellem de to mandskaber med tre runder tilbage af sæsonen, og derfor vil en Fremad Amager-sejr være dødsstødet for vestjyderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er klokken 18:30, at bundgyseren mellem Esbjerg og Fremad Amager på Blue Water Arena bliver sparket i gang, hvor bold.dk vil være til stede.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 30. runde

FT

EFB

2 - 3

FAM

9 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce