






Der var dømt bundopgør i Sundby Idrætspark fredag aften, da Fremad Amager og FC Fredericia tørnede sammen.
Første halvleg var en jævnbyrdig affære, der bød på fint spil fra begge mandskaber.
Det var dog gæsterne, der scorede først, da Mathias Kristensen i det 35. minut blev nedlagt i feltet og modtog et straffespark. Det tog Adam Jakobsen sig herefter sikkert af og bragte FC Fredericia på 1-0.
Der skulle dog ikke gå mere end tre minutter før Fremad Amager bragte balance i tingene, da Henrik Meister kom højest på et indlæg og pandede den ind til 1-1.
Spillet fortsatte herefter med at bølge frem og tilbage, og kort før pausen var gæsterne fra FC Fredericia tæt på at bringe sig foran igen, da Oliver Olsen modtog bolden i feltet og ramte stolpen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Første halvleg endte derfor med en scoring til begge mandskaber.
Anden halvleg startede på samme måde som første, og begge hold havde flere fine opspil til chancer.
Føringsmålet blev dog sat ind af hjemmeholdet efter 58 minutter, da Lucas Haren modtog bolden i feltet, tog et træk forbi en modspiller og knaldede bolden op i nettaget.
Herefter gik det stærkt.
To minutter efter udlignede Fredericia, da Jeppe Gertsen steg til vejrs i feltet og stangede den ind til 2-2, og præcis to minutter efter bragte Fremad sig foran igen, da Markus Bay fik fat i kuglen på kanten af feltet, hvorefter han krøllede den ind til 3-2.
Denne gang holdte Fremad-føringen i hele 13 minutter.
Et kvarter før tid modtog Jagvir Singh Sidhu nemlig bolden på kanten af feltet, hvorefter han flot krøllede den over i det lange hjørne og udlignede.
Vi skulle herefter få endnu mere drama for pengene, da FC Fredericia fik tilkæmpet sig et straffespark dybt inde i dommerens tillægstid. Det skulle Adam Jakobsen igen forsøge at udnytte, men endte med at blive læst af Oliver Funch, der flot reddede.
Det endte derfor 3-3 i en yderst intens affære.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Fredericia
Fremad Amager
Betinia Liga


































