2024-10-18 20:54:29

Genopståede HB Køge smadrede Hobro

HB Køge tog deres tredje sejr i træk, da Nicklas Pedersens tropper bankede Hobro IK med hele 4-1. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 13. runde

FT

HBK

4 - 1

HOB

2'
10
Jafar Arias
Mål på straffe
13'
11
Marco Bruhn
Mål
30'
21
Gabriël Culhaci
Mål
45'
31
Marcus Gudmann
Mål
65'
41
Marcus Gudmann
Mål

HB Køge gik ind til fredagens opgør mod Hobro i strålende form. 

Til trods for en foreløbigt elendig sæson, havde sjællænderne nemlig vundet holdets to seneste NordicBet Liga-kampe mod henholdsvis FC Roskilde og mægtige OB. 

De kom da også flyvende fra start, for allerede to minutter inde i aftenens kamp kunne Jafar Arias bringe hjemmeholdet foran på et straffespark, der klodset blev begået af Oliver Klitten. 

Det tog dog kun Hobro ti minutter at få udlignet på et smukt gennemspillet tiki-taka-mål, som du kan nyde øverst i artiklen her. Marco Bruhn fik sidste fod på angrebet. 

Desværre for gæsterne holdt føringen kun et kvarters tid, før HB Køge kom foran på ny. 

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Genopståede HB Køge smadrede Hobro
Foto: HB Køge

Her blev Gabriël Çulhacı sendt i dybden af Arias, og da Hobro-keeper Jonas Dakir kom totalt på mellemhånd, kunne hollænderen sende Køge tilbage i front. 

3-1 blev det også til kort før pausen. Marcus Gudmann smækkede en halvflugter i nettet efter skidt markering i nordjydernes defensiv. 

Flere kasser blev det ikke til i en særdeles målrig første halvleg, men Gudmann var ikke færdig. 

Midterforsvareren fik nemlig muligheden på et frispark efter 65 minutters spil, og her bankede han en forrygende 4-1-scoring i nettet. 

Dermed fortsætter HB Køge deres fantastiske form og nærmer sig stregen i den næstbedste danske række. Holdet har nu fire point op til Hillerød på den rigtige side. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 13. runde

FT

HBK

4 - 1

HOB

2'
10
Jafar Arias
Mål på straffe
13'
11
Marco Bruhn
Mål
30'
21
Gabriël Culhaci
Mål
45'
31
Marcus Gudmann
Mål
65'
41
Marcus Gudmann
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce