Esbjergs defensiv er blevet forstærket onsdag, da 2. divisionsklubben har været på rov hos HB Køge og skrevet kontrakt med Daniel Thøgersen.
Det meddeler vestjyderne på deres hjemmeside.
Thøgersen var i sidste uge på prøvetræning i Esbjerg, og det har altså nu givet pote. Det er dog også en aftale, som de glæder sig over, fortæller administrerende direktør Jens Hammer Sørensen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har fulgt Daniel Thøgersen helt fra hans tid i AGF, hvor han gjorde det godt, og foruden førsteholdet var omkring ungdomslandsholdene.
- Vi får en dygtig spiller ind med en god fysik og venstrefod, som kan dække flere positioner i forsvaret, så vi er rigtig godt tilfredse, og glæder os til at byde ham velkommen i EfB, lyder det fra Jens Hammer Sørensen til klubbens hjemmeside.
22-årige Daniel Thøgersen har fået en aftale frem til årsskiftet.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar