Oliver Lassen vender tilbage til HB Køge.
Det oplyser NordicBet Liga-klubben på sin hjemmeside mandag eftermiddag.
Her fremgår det, at 24-årige Lassen har skrevet under på en etårig aftale i HB Køge, og det glæder klubbens direktør Per Rud.
- Vi har selvfølgelig fulgt Olivers udvikling siden han forlod klubben, og han har jo præsteret flot – især hos Roskilde KFUM det seneste års tid. Det betyder noget for os, at vi kan give vores egne talenter chancen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er dem, vi som klub skal leve af. For Olivers vedkommende kommer chancen nu efter et par ophold andetsteds, der har været med til at modne ham, og så håber vi, at vi sammen kan sørge for, den bliver grebet, lyder det fra Rud.
Oliver Lassen forlod HB Køge i sommeren 2018.
Siden da har han spillet i Brønshøj, Skovshoved og Roskilde KFUM.
Angriberen noterede sig ifølge HB Køge for 19 mål i 33 kampe i den forgangne sæson, hvor han spillede for Roskilde KFUM.