2022-08-06 21:57:17

HB Køge-målscorer: Nederlag skyldes dumme fejl

HB Køges Joachim Rothmann var skuffet med klubbens nederlag til SønderjyskE, da han mente, at det skyldtes dumme fejl af dem selv. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

HB Køge tabte lørdag eftermiddag for anden gang i NordicBet Ligaen, da de ude mod SønderjyskE tabte med 1-3 ved fuldtid. 

HB Køges målscorer i kampen var Joachim Rothmann, og han var godt og grundigt skuffet efterfølgende, da han udtalte sig til klubbens hjemmeside. Han mente, at SE's mål skyldtes HB Køges egne fejl. 

- Det skyldes vores egne fejl i starten af kampen. Vi spillede en fin kamp, især i anden halvleg. Vi skabte de chancer, vi skulle og var helt med i kampen, så det var de personlige fejl, der kostede i sidste ende, sagde Rothmann til klubbens hjemmeside. 

- Dumme fejl, hvor vi ikke fik losset den ordentligt væk. 

I sidste runde var følelsen en anden efter kampen mod Vendsyssel FF, som man ellers også tabte til i sidste ende. 

- Det var på mange måder en positiv kamp, selvom vi tabte 1-3, så det føles lidt mærkeligt at sige. Men der var flere gode ting at tage med. Vi spillede igen en god kamp, og vi skabte en 4-5 kæmpe chancer, så vi kunne sagtens score mere. 

- Vi havde det svært på udebane i sidste sæson, men det her var en god præstation på en svær udebane. Det blev bare ikke rigtig spændende på grund af de fejl, vi lavede i felterne. Så der er flere positive ting, men det er skuffelsen, der fylder. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et point i tre kampe er selvfølgelig nok, og det er slet ikke optimalt som sæsonstart. Så vi må træne noget mere og blive skarpere.

HB Køge får en ny chance i næste runde mod oprykkerne fra Hillerød, som fortsat er uden point i sæsonen. 

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0