


Hillerød Fodbold skulle lørdag forsøge at rejse sig efter pokalskuffelsen i midtugen mod Vanløse.
Og det lykkedes.
På hjemmebane vandt klubben 1-0 over AB i Betinia Ligaen.
Dermed kravler Hillerød op på en nuværende ottendeplads, mens AB er nummer ti.
Den 23-årige angriber Poul Kallsberg blev matchvinder med sit mål efter 11 minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jakob Sigurdsson fandt sin angrebskollega, der tørrede en forsvarsspiller og sendte bolden i netmaskerne.
Efter 34 minutter fik AB en gylden mulighed for at udligne, da gæsternes Serigne Diop blev nedlagt i feltet.
AB-topscorer Milan Rasmussen skulle tage sig af straffesparket, men Hillerød-keeper Andreas Dithmer reddede flot.
Kort før pausen blev det endnu sværere for AB, da Gabriel Noga fik sit andet gule kort og dermed måtte forlade banen.
Trods en mand i overtal formåede Hillerød ikke at udbygge føringen, men hjemmeholdet holdt stand i anden halvleg.
Der kom derfor ikke flere scoringer, og Hillerød kunne til sidst sikre sig en vigtig 1-0-sejr.

AB
Betinia Liga
Hillerød
























