2022-05-18 09:21:02

Hobro-chef: Trist med EfB - men fordel for os

Hobro-træner Martin Thomsen er trist over at se en storklub som Esbjerg i forfald, men han erkender, at derouten har været en fordel for nordjyderne i bundstriden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 30. runde

FT

EFB

2 - 3

FAM

Hobro har reddet livet i NordicBet Ligaen efter et flot forår af nordjyderne, men med til historien hører også, at flere andre klubber har skuffet stort.

Esbjerg og Fremad Amager er klubber, som man inden sæsonen ikke forventede ville ligge i bunden, og det har været specielt at følge fra sidelinjen.

Det mener Hobros cheftræner, Martin Thomsen.

- Det har været specielt på mange måder, også fordi man har kunnet følge det lidt på afstand, siger han til bold.dk.

- Set udefra forsøger Fremad Amager at komme på rette kurs, Gaxe har lavet en 'turnaround' ved at få nogle danske spillere ind med nogle af de værdier, de gerne vil have ind på holdet.

- Det er jo netop noget af det, der er sket i Jammerbugt og Esbjerg, og det er trist at se Esbjerg. Det er en klub, som jeg også var med til at møde i Superligaen, og det er ikke godt, at de ligger og kæmper mod nedrykning.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Hobro-chef: Trist med EfB - men fordel for os
Foto: ihobro.dk

- Det er en af de klubber, der også kan være med til at lægge et lag mere på i Superligaen, fordi de har en kæmpe opbakning. Så det er trist.

Men det har vel også været en fordel for jer, at andre klubber har sejlet?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan jo godt se, at det på en måde har været en fordel, fordi vi har haft ro på i vores klub.

- Én ting er det fodboldmæssige, men i forhold til uden for banen er der to-tre klubber, der har kæmpet med nogle ting, som vi i hvert fald ikke har kæmpet med.

- Der har også været pres på i vores klub, da vi ikke vandt kampe, og det har også været pres på. Men der har vi haft en stor fordel, fordi vi trods alt har haft en anden ro på, hvor de tre klubber har haft noget helt andet at kæmpe med.

- Jeg håber bare, at de tre klubber overlever og ikke bliver tvangsnedrykket. Det har vi også frygtet i løbet af sæsonen.

- Men lige nu ser det ud til, at de klarer sig rent økonomisk, og så må vi se, hvem der trækker det korteste strå, siger Martin Thomsen.

Esbjerg og Fremad Amager mødes onsdag klokken 18.30. Hvis Fremad Amager vinder, rykker Esbjerg ned i 2. division.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 30. runde

FT

EFB

2 - 3

FAM

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0