



OB var uden en skadet Luca Kjerrumgaard, da fynboerne gæstede Horsens i NordicBet Ligaen lørdag.
Men derfor ville bolden alligevel gerne i mål.
Efter 23 minutter skød Jacob Bonde fra distancen, hvorfra bolden blev afrettet og strøg i mål. 1-0, og stor jubel i Odense-lejren.
Lykken varede dog ikke længe.
Ti minutter senere endte et velspillet Horsens-angreb hos en fri Mikkel Kallesøe, der havde placeret sig ved bagerste stolpe. Herfra kunne han tackle sig ind i bolden, som fløj i nettet til 1-1.
Horsens presser videre
Fra anden halvlegs start var Horsens opmærksomme i offensiven.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og efter 54 minutter fik hjemmeholdet tildelt et straffespark, som Emil Frederiksen eksekverede, og Horsens kom i front.
Igen gik det dog ikke længe, inden der stod et uafgjort resultat på måltavlen.
En dødbold ramte Bjørn Paulsen, som stangede bolden ind til 2-2.
Trods chancer til begge hold blev Paulsens mål kampens sidste, og det endte 2-2 i topkampen i NordicBet Ligaen.
OB holder fast i deres suveræne føring i ligaen, mens Horsens ligger nummer fire - ti point efter fynboerne efter ni runder.
Det var første gang i sæsonen, at OB ikke gik fra banen som vinder i en ligakamp.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
AC Horsens
Betinia Liga



































