



Søndag eftermiddag fik Hvidovre IF besøg af FC Fredericia i Betinia Liga.
Begge mandskaber gik ubesejret ind til opgøret efter de første fem runder.
Fredericia pressede på fra start, og gæsterne var ved flere lejligheder tæt på at bringe sig i front.
I det 25. minut lykkedes det.
Returbolden fra et hjørnespark endte hos Lauritz Dauerhøj, der klappede til kuglen første gang.
Bolden strøg ind forbi en chanceløs Filip Djukic, og Fredericia var dermed foran 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Trods muligheder i begge ender faldt der ikke flere scoringer i første halvleg.
Kort inde i anden halvleg bragte Hvidovre balance på måltavlen.
Donavan Bagou modtog bolden på kanten af feltet og sparkede den knastørt ind i det modsatte målhjørne.
Kort før tid vendte Hvidovre det hele på hovedet, da hjemmeholdet fik tilkendt et straffespark.
Oliver Kjærgaard tog sig af forsøget, men Valdemar Birksø reddede sparket.
Simon Okousen var først over returen, som han lagde på tværs til Kjærgaard, der denne gang sparkede bolden i mål til 2-1.
Hvidovre tildelte dermed FC Fredericia deres første nederlag i denne sæson.

FC Fredericia
Hvidovre IF
Betinia Liga

























