2022-08-19 20:29:05

Hvidovre vandt til sidst i intens affære

Hvidovre vandt fredag aften med 1-0, da HB Køge var på besøg i NordicBet Ligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvidovre skulle fredag aften forsøge at fortsætte den flotte stime, da HB Køge var på besøg i NordicBet Ligaen.

Det var da også Hvidovre, der kom bedst fra start og efter et par småchancer i begge ender, var Tobias Thomsen tæt på at bringe hjemmeholdet foran i det 17. minut, da han afsluttede fra kanten af feltet.

Spillet fortsatte herefter med at bølge frem og tilbage, og efter 25 minutter var Christian 'Greko' Jakobsen meget tæt på, da han modtog en aflevering i feltet og sendte den over mål.

Efterfølgende var der optræk til chancer i begge ender, men første halvleg endte uden mål.

Anden halvleg fortsatte ligesom før pausen, og begge hold havde flere fine chancer.

Kampen blev dog først afgjort i kampens tillægstid, da indskiftede Andreas Smed modtog bolden i feltet, tog den med sig og satte den sikkert ind bag en fremadstormende Oskar Snorre, der ellers havde stået en glimrende kamp. 

Kampen ender dermed 1-0 til Hvidovre, der erobrer førstepladsen i NordicBet Ligaen.

8 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0