






Torsdag aften rullede bolden i NordicBet Ligaen, da Hvidovre fik besøg af Hobro.
Hjemmeholdet havde inden opgøret fået en fornem start på sæsonen, mens Hobro har kæmpet med at finde sejrene.
Det stod da også hurtigt klart, at Hvidovre var det bedste hold på banen.
Hvidovre startede bedst og spillede sig hurtigt til flere gode muligheder, hvor blandt andre Marcus Lindberg og Tobias Thomsen viste sig frem.
Tyve minutter inde i kampen kom den forløsende scoring, da Lindberg elegant chippede Hvidovre på 1-0.
Hobro kom bedre med, og angriber Muamer Brajanac fik da også et stort tilbud, men kvaliteten manglede.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det gjorde den også fem minutter før pausen, da Abdoul Yoda fik mulighed for at sparke balance i regnskabet for Hobro. Midtbanespilleren leverede et sløjt straffespark, derfor blev forsøget reddet.
Herfra gik det hurtigt. Først gjorde Frederik Carlsen til 2-0, få minutter kunne Christian Greko Jakobsen afslutte et flot angreb til 3-0, da han bare skulle sætte foden på et indlæg.
Efter pausen blev ondt værre for Hobro. Kampen var næsten kun lige fløjtet op igen, da Carlsen kunne score til 4-0 med en rolig indersideafslutning.
Dominansen fortsatte, og Hobro virkede lammet. Faktisk virkede mandskabet så påvirket, at målmand Adrian Kappenberger efter 67 minutter var tæt på at give et mål væk, da han blev tacklet som bagerste mand. Bolden blev dog reddet på stregen.
Hvidovre var ikke færdige. Med et kvarter igen viste hjemmeholdet klassen igen.
Indskiftede Andreas Smed sendte først et langskud i kassen, kort efter ville også Ahmed Iljazovski på måltavlen, da han kunne score til 6-0 fra det lille felt.
6-0 skulle vise sig at blive kampens resultat, dermed kan Hvidovre glæde sig over at fortsætte den flotte sæsonstart.
Hvidovre er øjeblikkeligt nummer to i NordicBet Ligaen, mens Hobro må nøjes med en placering som nummer otte.