De seneste to sæsoner har forsvarsspilleren Christian Vestergaard været lejet ud fra OB til Kolding IF, og nu er parterne blevet enige om en handel, der betyder, at lejeaftalen til sommer veksles til en permanent en af slagsen.
Det skriver Kolding IF på sin hjemmeside.
– Christian er en meget vigtig signing. Han er en stærk, klog, kommunikativ og kompromisløs spiller. Det er vigtigt, fordi vi har med en spiller at gøre som langt fra har udfyldt sit potentiale.
- Han ved at der er så meget at gå på og masser af det kan forbedres, udover alle de kvaliteter han i forvejen har. Han er en ambassadør for alle på holdet, og i klubben, i forhold til at ville blive bedre hver eneste dag, siger klubbens cheftræner Kristoffer Wichmann til klubbens hjemmeside.
Den unge midterforsvarer ser også frem til at fortsætte i Kolding IF.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Jeg er glad for at have min hverdag i Kolding, hvor jeg er omgivet af ambitiøse og engagerede mennesker. Jeg kan se mig selv bidrage med meget på og udenfor banen, og jeg føler, at det er det rette sted for min videre udvikling som fodboldspiller og menneske
– Udover min egen udvikling, har jeg også en ambition om at bidrage til klubbens sportslige fremgang. Vi skal dygtiggøre os hver eneste dag og sørge for at have de bedste forudsætninger for at lykkedes med vores mål. Jeg glæder mig til den næste tid i Kolding IF, siger Christian Vestergaard og fortsætter:
22-årige Christian Vestergaards lejeaftale med Kolding IF udløber den 30. juni og den nye, permanente, aftale starter den 1. juli og løber tre år frem derfra, oplyser klubben.
Den 22-årige har i indeværende sæson spillet 17 kampe for Kolding IF, der ligger nummer tre i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Kolding IF
Betinia Liga






































