2026-09-05 15:49:40

Kriseramte Esbjerg blev straffet af Fredericia

Esbjerg fB's elendige sæsonstart fortsatte i Fredericia. Værterne tog sejren efter et minut, der bød på en udvisning til de vestjyske gæster og en kanonkugle. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 7. runde

FT

FCF

1 - 0

EFB

65'
00
Anders Sønderskov
Rødt kort
66'
10
Casper Jørgensen
Mål

Asbjørn Søndergaard var tilbage for FC Fredericia, som lørdag fik besøg af Esbjerg fB.

Den tilbagevendte angriber er købt ind for at gøre en forskel, og det gjorde han også mod de vestjyske gæster.

Det var dog ikke ved at få nettet til at blafre.

Første halvleg endte 0-0, men efter lidt over en time ændrede kampen karakter.

Esbjerg-spilleren Anders Sønderskov var næsten lige kommet på banen, da han nedlagde føromtalte Søndergaard. Det kostede et rødt kort.

Det blev vurderet, at Fredericia-angriberen havde en oplagt scoringsmulighed, og derfor blev Esbjerg-talentet udvist.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Kriseramte Esbjerg blev straffet af Fredericia
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Kort efter blev det endnu værre for Esbjerg.

Fredericia fik nemlig et frispark på kanten af feltet i forbindelse med det røde kort, og det udnyttede Casper Jørgensen på flot vis.

Bolden blev lige lagt til rette for ham, og så smadrede han ellers kuglen i mål uden chance for William Lykke i Esbjerg-målet.

Esbjerg stod nu over for en meget svær opgave, som de ikke formåede at løse.

Fredericia, som ellers havde en del chancer, fik ikke lukket opgøret, men de fik alligevel kørt 1-0-sejren i hus forholdsvis sikkert. 

Michael Hansen og co. ligger nu på en delt tredjeplads, mens Esbjerg er under stregen med fire point efter syv kampe.

Se stillingen i Betinia Ligaen her

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 7. runde

FT

FCF

1 - 0

EFB

65'
00
Anders Sønderskov
Rødt kort
66'
10
Casper Jørgensen
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce