2026-01-14 18:21:34

Lyngby enig med Standard Liége: Profil til lægetjek

Lyngby Boldklub er tæt på et salg af Gustav Mortensen. Ifølge Bolds oplysninger er de kongeblå blevet enige med Standard Liége om et skifte for venstrebacken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 21. runde

FT

CHA

2 - 0

STL

Der har været en belgisk budkrig i gang, hvor Lyngby Boldklub har siddet for bordenden.

Bold har tidligere løftet sløret for, at Westerlo forsøgte at købe Gustav Mortensen, men at de kongeblå med det samme afviste buddet.

Men Westerlo har ikke været den eneste bejler, da den belgiske storklub Standard Liége ligeledes meldte sig ind i kampen og bød på Mortensen.

Ifølge Bolds oplysninger er Standard Liége nu kommet med et markant bedre bud, og derfor er klubberne blevet enige om et salg af Mortensen.

Som Bold forstår det, sætter Mortensen derfor kursen mod Belgien, hvor han torsdag skal gennem det obligatoriske lægetjek hos Standard Liége.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Lyngby enig med Standard Liége: Profil til lægetjek
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dermed vinder Standard Liége kampen om Mortensen, mens at Westerlo må kaste håndklædet i ringen.

Det betyder også, at Lyngby Boldklub snart må sige farvel til et af klubbens egne talenter, som har taget hastige skridt mod toppen i efteråret.

Tilbage i 2021 blev Mortensen den yngste på daværende tidspunkt til at få debut for Lyngby Boldklub i Superligaen, da han i en alder af 17 år, to måneder og én dag kom på banen mod OB.

Jagten på det store gennembrud i kongeblåt førte Mortensen til Vendsyssel FF på et lejeophold i sidste sæson, men siden har han ikke set sig tilbage.

Det er blevet til 16 kampe i Betinia Ligaen, hvor Mortensen er startet inde i samtlige af dem. Desuden er han blevet fast mand på det danske U21-landshold.

Det vidner om en imponerende udvikling for venstrebacken, som også har fået tilliden i Lyngby grundet potentialet.

Gustav Mortensen har spillet 31 kampe for Lyngby Boldklub og leveret to mål og to assists. Foto: Lyngby Boldklub

Et potentiale, som nu skal til at udfolde sig i den bedste belgiske række hos Standard Liége, hvis et skifte falder på plads inden for de kommende dage.

Her skal Mortensen ned og prøve kræfter med en stor belgisk klub, som gennem tiden har vundet ti mesterskaber og været i Europa flere gange.

På nuværende tidspunkt ligger Standard Liége på sjettepladsen i Jupiler Pro League med blandt andre Casper Nielsen på holdet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Jupiler - 21. runde

FT

CHA

2 - 0

STL

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce