2022-06-02 18:45:01

Lyngby på rov: Henter endnu en profil i NFC

Lyngby forstærker sig ifølge bold.dk’s oplysninger med endnu en Nykøbing FC-profil i form af højrebacken Mikkel Juhl Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lyngby er tilbage i 3F Superligaen og er nu igen klar med en forstærkning til truppen, og endnu en gang har klubben været på rov hos Nykøbing FC.

I januar hentede Lyngby kantspilleren Sebastian Koch, denne torsdag blev angriber Mathias Kristensen præsenteret, og nu tager Nykøbings Mikkel Juhl Andersen også turen til Lyngby.

Ifølge bold.dk’s oplysninger rykker højrebacken til Lyngby på en fireårig kontrakt, som ventes offentliggjort inden længe.

22-årige Mikkel Juel Andersen hentes til Lyngby, som er en anelse tyndt besat på højreback-positionen.

Rutinerede Lasse Fosgaard har netop sagt farvel til Lyngby, mens Kasper Jørgensens kontrakt står til at løbe ud ved udgangen af juni. 

14 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0