David Nielsen ser ud til igen at trække på sit netværk fra tiden i AGF.
For nylig blev Frederik Brandhof hentet fra Aarhus-klubben til AC Horsens, hvor David Nielsen nu er cheftræner.
Ifølge det rumænske medie iAMSport er endnu en tidligere AGF-spiller på vej til 'Den Gule Fare'.
Mediet skriver således, at Patrick Olsen er enig med AC Horsens om de personlige betingelser for et skifte.
Olsen har siden september spillet i FC Dinamo, som skulle have modtaget et bud fra AC Horsens på 100.000 euro.
Det svarer til lige knap 750.000 kroner.
Forhandlingerne om Patrick Olsen skulle dog fortsat være undervejs mellem de to klubber, hvorfor det må antages, at buddet ikke er blevet accepteret.
31-årige Patrick Olsen forlod AGF i februar 2022, hvor han tog til polske Slask Wroclaw. Her spillede han frem til september sidste år, hvor FC Dinamo Bucharest hapsede ham.
Olsen har været fast mand for FC Dinamo, hvor det er blevet til 29 kampe. Hans kontrakt med den rumænske klub udløber om et år.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Dinamo Bukarest
Betinia Liga

































