Stærke Denis Kolinger meldes på vej væk fra Vejle efter nedrykningen til NordicBet Ligaen, men østjyderne har udset sig en afløser.
Ekstra Bladet skriver således torsdag aften, at bulgarske Stefan Velkov forventes at ankomme fra tyske Duisburg. Det vil i givet fald ske på en fri transfer.
Der skulle også være interesse for 25-årige Velkov andetsteds, men avisen mener at vide, at Vejle er meget tæt på at sikre sig midterforsvarerens underskrift.
Velkov har også en fortid i hollandske klubber som FC Den Bosch og Waalwijk.
